Århus-krimi som turistmagnet

København er blevet endnu bedre kendt landet over på grund af de mange TV-serier, der er optaget i byen. Det gælder på det seneste serier som ‘Ørnen’, ‘Krøniken’ og ‘Livvagterne’, der i vidt omfang viser bilkleder fra hovedstaden, skriver metroXpress ifølge epn.dk.

 

Nu er tiden kommet til Århus med arvtageren for ’Anna Pihl’, som om et par år skal afløses af Elsebeth Eg­holms krimier om kriminalreporter Dicte Svendsen, der arbejder i Århus.

 

Turistdirektør Christoffer Kroer Jensen er begejstret for, at Århus skal danne baggrund for serien. Han mener det er den bedst tænkelige måde at få brand’et en by på. Han mener, at Århus kommer ind i folks bevidsthed og har muligheden for at vække sympati hos publikum.

 

Også kulturrådmand Jacob Bundsgaard Johansen glæder sig – ikke mindst ved udsigten til, at serien ventes solg til TV-stationer i Sverige og Tyskland.

 

Det er dokumenteret, at TV-serier kan trække turister til. For eksempel lever den lille svenske by Ystad i dag højt på at være hjemsted for TV-politimanden Wallander i Henning Mankells TV-serie. Turister fra ind- og udland kommer til Ystad for at træde i den fiktive Wallanders fodspor.

Skrevet af Flemming Juul