Rigmænd i kø efter øer i Maldiverne

Maldives beash resortMaldivernes 1.200 øer i Det indiske Ocean er en af verdens lavest beliggende lande med øer, der blot rager en meter over havet, men det har ikke afskrækket rigmænd og resort udviklere, der står i kø efter øerne.

Debutesq Groups direktør Alan O’Connor, der har en del af øerne udbudt, melder om en stigende efterspørgsel på private øer fra velhavende østeuropæere og resort udviklere fra Asien.

Øerne kan hverken købes eller bruges som private ferieøer. Maldivernes turistministerium tilbyder i stedet 50-årige lejekontrakter til investorer, der er interesseret i at udvikle ferieresorts, hvor indbyggerne kan få beskæftigelse.

Velaa Private Island resort er et godt eksempel på succesfuld udvikling. Her købte en tjekkisk rigmand en ø på 20 hektar og indrettede den med luksusvillaer, der udlejes for 24.000 Euro pr nat. En saudiarabisk prins betalte 24 millioner Euro for at leje tre øer i en måned. Han placerede sin 78 meter luksusyacht Tueq i området i forbindelse med et officielt besøg.

Lejepriserne veksler i forhold til øens størrelse og adgangsmulighederne til hovedøen Males internationale lufthavn. Prisen for en øde ø på seks hektar ligger mellem syv og otte millioner dollars, hvis den ligger under en halv times flyvning med vandflyver fra Male.

Regeringen foretrækker udlejning til virksomheder med lokal deltagelse, som betaler lokale skatter.