Ørkenens sønner uden Legoland

Det var ellers hensigten, at det femte Legoland skulle indgå som en del af ’Dubailand’, hvor et udvalg at verdens store forlystelsesparker skal være repræsenteret, men flere af folkene bag de store planer er bukket under for finanskrisen, så projektet lige nu har lange udsigter, skriver Børsen ifølge business.dk.

 

Både initiativtagernes likviditet og det forhold, at en af deltagerne, forlystelseskoncernen Six Flags, er i økonomisk knibe, har fået projektet til at vakle.

 

Merlin Entertainments topchef, Nick Varney, bekræfter at Legoland-projektet i ørkenen er udskudt. Indtil videre er der Legolande i Billund, Windsor i England, Günzburg i Tyskland og i Carlsbad i USA.

 

Skrevet af Flemming Juul