Ro på vej til Diana Jagt- og Fiskerejser

Det sydfynske rejsebureau Diana Jagt- og Fiskerejser, der via sit svenske moderselskab er noteret på First North-børsen, bliver tilsyneladende reddet i land af loyale aktionærer, der gennem en emission er parat til at skyde op til 14 mio. svenske kr. (11,2 mio. kr.) ind i koncernen.

 

Rejsebureauet be?nder sig i en hektisk fase efter et 2007-underskud på 5 mio. kr., som slog bunden ud af egenkapitalen. De røde tal ?k Rejsegarantifonden til at kræve handling, hvis fonden stadig skulle understøtte bureauets rejser til jagtrevirer over hele verden.

 

Soliditetskravet blev løst med en overførsel af ansvarlig lånekapital på 5 mio. kr. fra moderselskabet, men det har ikke været nok til at skabe ro i virksomheden.

 

I løbet af foråret har økonomien været så anstrengt, at kreditorer ikke har kunnet få deres penge, og medarbejdere har i anonyme breve til de fynske dagblade klaget deres nød over selskabet, som også har bortvist ?re ansatte for illoyalitet.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen