Rusland overvejer lovgivning mod toldfri sprut på fly

Der er for megen ballade pga. druk ombord på fly i Rusland eller til og fra landet. Derfor overvejer parlamentet nu lovgivning, som forbyder, at der kan medbringes toldfri drikkevarer på russiske fly.

Lovinitiativet kommer efter at russisk statsfjernsyn mandag viste amatøroptagelser fra et fly på vej fra Rusland til Thailand, hvor flere berusede passagerer var i slagsmål. Flyet måtte sikkerhedslande i Usbekistan, hvor de voldelige drukkenbolte blev sat af. En af de mest urolige passagerer var blevet fastspændt til et flysæde og havde fået tapet munden over.

Et medlem af det russiske underhus, Dumaen, siger til det russiske nyhedsbureau Interfax, at parlamentet vil overveje lovgivning som forbyder at der medbringes bl.a. toldfri alkohol på flyvninger.

Parlamentsmedlemmet, Vitaly Yefimov, er næstformand for Dumaens transportudvalg – han siger:

“Det er nødvendigt med forandringer for at sætte en stopper for slagsmål mellem berusede flypassagerer; de er en direkte trussel til flysikkerheden.”

Ifølge russisk tv er det sjældent voldelige flypassagerer får fængselsdomme, i stedet får de bøder. Ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation, World Health Organisation, har Rusland det fjerde højeste alkoholforbrug pr. indbygger i verden. Listen toppes af Moldova, Tjekkiet og Ungarn.

Som første nordiske land kommer Danmark på 18. pladsen…