Ryanair frygter endnu større prisfald

Michael O'Leary.

Michael O’Leary.

Priserne for flybilletter bliver lavere til vinter, spår de store flyselskaber. Ryanair frygter endnu større prisfald end ventet.

Ryanair forventer, at priserne falder mellem 10 og 12% i fjerde kvartal i år og første kvartal næste år, skriver flyselskabet i sit halvårsregnskab, men flyselskabets topchef Michael O’Leary giver dog nu udtryk for, at man er bekymret for, at flybilletterne kan blive endnu billigere til vinter.

”Hvis de falder med mere end 10 eller 12%, må vi revurdere vores forventninger til helårsresultatet”, siger han: ”Vi ændrer ikke forventningerne endnu. Men vi er meget opmærksomme på vores helårsforventninger”, siger han ifølge Bloomberg News og Ritzau Finans.

Og de i forvejen rekordbillige flybilletter vil falde markant i de kommende måneder, spår luftfartsanalytiker i Sydbank Jacob Pedersen: ”Alle flyselskaber taler om, at priserne på billetter skal falde. Det er fra Ryanair og Lufthansa over Air France. Når alle de store taler om lavere priser, så kommer det til at ske, og der er ingen selskaber, der kan komme uden om de prisfald”, siger han til TV2.

Gennemsnitspriserne for returbilletter er allerede rekordbillige. En returbillet til en europæisk destination i uge 36 koster 554 kroner i gennemsnit fra København, viser tal fra Dansk Flyprisindeks. Fra Billund koster en returbillet i gennemsnit 901 kroner til en europæisk destination.

At det overhovedet bliver muligt at sænke en gennemsnitspris på 554 kroner for en returbillet skyldes blandt andet, at selskaber som Ryanair og easyJet hænger på nogle brændstofkontrakter med højere priser end de aktuelle priser på olie.

”De har stadig kontrakter, hvor de er bundet til at købe brændstof dyrt, men når de kommer ud af kontrakterne, vil de give besparelserne videre til passagererne i form af billigere billetter”, forklarer Jacob Pedersen.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.