Lavprisselskabet halverer sine flyvninger mellem Landvetter og London Stansted fra 18 til ni ugentlige flyvninger, fordi lufthavnens ejer, Swedavia, har sat landingsafgiften op. Flyvningerne til Alicante, Malaga og Warszawa fortsætter.
Ryanairs Robin Kiely: ”Vi beklager Swedavias beslutning om forhøjede afgifter, som får til effekt, at halvdelen af flyvingerne til London Stansted lukkes”
”Göteborg konkurrerer ikke kun med 199 andre Ryanair-lufthavne, men også med 100 andre lufthavne, som hellere end gerne vil have trafik fra Ryanair. De forhøjede afgifter på Landvetter gør lufthavnen mindre attraktiv, så vi opfordrer Swedavia til at reducere afgiften for at fremme trafikken, ruterne og job-muligheder”.