Ryanair i samarbejde med Amadeus

Michael O'Leary.

Michael O’Leary.

Amadeus light ticketing løsning betyder, at Ryanair kan tilbyde billetter og hele udbuddet af tillægstjenester via Amadeus. Der bliver ikke nogen forskel i billetpris i forhold til Ryanairs hjemmeside.

Aftalen betyder også, at Ryanairs Business Plus bliver tilgængelig for Amadeus-brugere. Det gør det muligt at tilbyde forretningsrejsende skræddersyede pakker, som omfatter fleksibel ombooking, 20 kg bagage, ’fast track’, prioriteret ombordstigning og ’premium seating’.

”Amadeus løsning giver os mulighed for at nå ud til flere forretningsrejsende”, siger Michael O’Leary, adm. direktør hos Ryanair. ”Allerede nu er 27% af vores kunder forretningsrejsende, og vi fortsætter arbejdet med at forbedre vores skræddersyede Business Plus”.

Anvendelsen af Amadeus løsning, som er udviklet specielt til lavprisselskaber, gør arbejdet nemmere for både Ryanairs og Amadeus rejsebureaupartnere. For Amadeus brugere vil bookingprocessen for fly og tillægstjenester være præcis den samme som for et hvilket som helst andet flyselskab. Det er muligt i kraft af fuldstændig integration af processerne for traditionel shopping, booking og back-office, kombineret med dynamiske billetpriser og tjenester i realtid.

Mere end 70 lavprisflyselskaber anvender i dag Amadeus som distributionspartner, og antallet af bookinger af lavprisbilletter gennem Amadeus voksede med 21% i løbet af 2013.