Ryanair igen i Malmös lufthavn

Til oktober åbner Ryanair en ny direkte rute mellem Krakow i Polen og Malmö. Yderligere åbner det irske lavprisselskab en rute mellem Krakow og Göteborg Landvetter.

Begge ruter til Sverige flyves tre gange om ugen, og udgør en del af Ryanairs udvidelse af rutenettet fra Krakow med 14 nye ruter.

”Vi er glade for at byde Ryanair velkommen tilbage til Malmö Airport. Det betyder, at vores stigende passagertal også vil fortsætte efter rekordåret 2016. Malmö Airport er hurtig og effektiv og vi yder vores internationale kunder en behagelig oplevelse, som de sætter pris på”, siger Peter Weinhandl, Airport Manager på Malmö Airport.