Ryanair med adgang til Rusland

ryanairRyanair kan åbne flyruter fra Moskva og St. Petersborg i Rusland og Dublin i Irland allerede fra starten af 2014, skriver Moscow Times.

Ifølge avisen har det irske udenrigsministerium oplyst, at lavprisselskabet har fået tilladelse fra de russiske myndigheder, som giver informationen på Russian Federal Air Transportation Agencys hjemmeside.

Imidlertid siger Ryanairs kommunikationschef, Robin Kiely,til den russiske avis Vedomosti,  at flyselskabet forhandler med flere russiske lufthavne og at det er for tidligt at tale om nogen startdato.

Ifølge Moscow Times er det mest sandsynligt, at selskabet Moskva-Dublin flyvninger vil gå fra Domodedovo Airport, hvor også easyJet holder til med sine lavprisflyvninger til London og Manchester.