Ryanair reducerer forventningerne

ryanair-fly-boeing-b737-8001-800x403Siden afstemningen om Storbritanniens fremtid i EU, har pundet været i modvind, og det får nu konsekvenser for Ryanair, som nedjusterer forventningerne til regnskabsåret 2017.

Selskabet oplyser, at man har svært ved at leve op til egne mål på grund af den svage pundkurs. Tidligere forventede Ryanair en vækst på 12% på bundlinjen i forhold til året før – nu er forventningen 7%.

I forbindelse med regnskabet i sommer oplyste flyselskabet, at briternes nej til EU kunne medføre, at selskabet måske ikke kunne leve op til forventningerne.

Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank: ”Der er ingen grund til at tro, at det her skulle ændre sig i løbet af de næste måneder – eller sågar år. Der er meget mere usikkerhed på vej i fremtiden. Det kommer an på den aftale, briterne får forhandlet hjem med EU”.

Siden folkeafstemningen 23. juni er pundet svækket med 20% mod dollar. Pundet koster nu ca. 8,3 kroner. Før folkeafstemningen kostede et pund 9,7 kroner.