Ryanair skærer ned i Stansted

Lavprisselskabet vil reducere sin kapacitet i London Stansted med omkring en million passagerer næste år efter lufthavnen har sat afgiften op med 6%.

Flyselskabet, der stod for 70% af trafikken i Stansted i 2011 vil skære 170 ugentlige flyvninger – svarende til 9%.

Stansted 50 km nordøst for London, er Storbritanniens fjerdestørste lufthavn med knap 18 millioner passagerer sidste år og meddelelsen fra Ryanair kom samtidig med den endelige gennemførelse af salget af Stansted til Manchester Airports Group for 1,5 milliarder pund. Ryanair har samtidig bedt de britiske luftfartsmyndigheder se nærmere på baggrunden for takstforhøjelsen.