Flyselskabets omsætning og overskud for første halvdel af selskabets regnskabsår 2013/2014 blev knap så gode som oprindeligt forventet.
Omsætningen blev 3,26 milliarder Euro mod analytikernes forventning på 3,29 milliarder, mens overskuddet landede på 602 millioner Euro – fem millioner under det forventede, skriver Bloomberg News ifølge epn.dk.
Det har fået Ryanair til at skrue ned for forventningerne til hele regnskabsåret og man venter nu et overskud på 500-520 millioner Euro, mod tidligere 570-600 millioner.
Det er selskabets anden nedjustering på to måneder. Da Ryanair i begyndelsen af september nedskrev forventningerne kostede det 15% på aktiekursen.
”Folk har fået færre penge mellem hænderne. Vi havde en stærk august, men siden er vi begyndt at se et svagere miljø”, siger Ryanairs finansdirektør Howard Millar.

STANDBY.DK Nyt om rejser

