Ryanair-støtte til Terminal A

Ifølge dagbladet Børsen siger kommunikationsdirektør i Ryanair, Stephen McNamara, at man vil være interesseret i en sådan terminal og forhåbentlig lave en aftale, skriver borsen.dk.

 

Planerne for en ’Terminal A’ er på tegnebordet og til godkendelse i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, mens Københavns Lufthavne protesterer over det alternative projekt.

 

Mogens Kornbo, der er en af mændene blandt planerne, regner med en snarlig afgørelse til Terminal A’s fordel. Han understreger, at alle forhindringer er ryddet af vejen og mener ikke, der er uafklarede spørgsmål i relation til Konkurrencestyrelsen.

 

CPH, der selv har opført en ikke særlig succesfuld lavpristerninal, håber, at der ikke bliver givet godkendelse til det alternative terminalprojekt, som man mener vil forskubbe konkurrencen fra den internationale- til den lokale konkurrence.

Skrevet af Flemming Juul