Ryanair storsatser på Stansted

2019/08/defaultmain.jpgLavprisselskabet og ejeren af Stansted Airport, Manchester Airport Group, har indgået en 10-årig kontrakt, som skal føre til betydelig vækst for lufthavnen.

Parterne forventer, at Ryanair kan forøge trafikken på Stansted med over 50%, fra 13,2 millioner passagerer i 2012 til over 20 millioner om året til gengæld for en pakke med lavere afgifter og højere effektivitet i lufthavnen.

Ryanairs CEO Michael O’Leary: “Denne aftale, som vil skabe over 7.000 nye jobs i Stansted, viser, hvordan britiske lufthavne kan blomstre, når de slipper ud af monopolforetagenet BAAs ’dødsgreb’”.

I løbet af aftalens første år venter Stansted en vækst fra 13,2 til over 14,5 millioner passagerer. Det er yanairs plan at placere 43 fly i lufthavnen, hvorfra de skal betjene 120 destinationer med nyheder som Bordeaux, Dortmund, Lissabon og Rabat.

Manchester Airport Group vil investere 80 millioner pund i modernisering af lufthavnen nord for London.