Rygetrang starter terroralarm

Det hele foregik ombord på et amerikansk indenrigsfly, en Boeing 757, der var på vej fra Washington til Denver. Diplomaten blev overvældet af en uimodståelig rygetrang og tændte en cigaret på et af flyets toiletter, skriver politiken.dk.

Den udsivende røg fra toilettet fik kabinepersonalet til at tilkalde sikkerhedsvagterne ombord, som straks overmandede rygeren. Da de spurgte, hvad han havde gang i, svarede han, at han var ved at sætte ild til sine sko.

ABC News fortæller, at det fik vagterne til at tvinge diplomaten ned på gulvet, mens to tilkaldte F-16 jagerfly eskorterede passagerflyet de sidste fem minutter inden landingen i Denver, hvor rygeren blev anholdt og sigtet for forsøg på at brænde sine sko. Der blev intet mistænkeligt fundet ombord på flyet.

En ansvarlig for flysikkerheden fortæller, at der var tale om en kæmpe misforståelse, og at diplomatens tale om at sætte ild i skoene, blot var ment sarkastisk.

Skrevet af Flemming Juul