Sådan kører du bil i Alperne

1. Book snekæder! Selv små bakker kan være en udfordring uden. Det er klogt at øve sig, inden det bliver alvor ude i den isnende kulde.

 

2. Lad håndbremsen være! Den har tilbøjelighed til at fryse fast. Sæt i stedet bilen i gear når den skal parkeres.

3. Husk hvor du parkerer! Biler har det med at blive ugenkendelige, når de dækkes af sne – og det kan de blive meget hurtigt.

 

4. Køb motorvejsklistermærker! I Østrig og Schweiz skal man købe en såkaldt vignette, for adgang til motorvejene. De kan købes på benzinstationer og grænseovergange.

5. Opdater GPS’en! Mange mindre bjergveje har begrænset fremkommelighed om vinteren, men med et opdateret kort slipper man for at køre mange kilometer forgæves.

Skrevet af Flemming Juul