Sådan malkes krydstogtpassagererne

Til oktober udkommer den nye udgave af Berlitz 2011 Complete Guide to Cruising & Cruise Ships – guidebogen bringer bl.a. liste over, hvordan krydstogtrederier flår ekstra penge fra sine gæster. Bogen bringer også liste over de bedste og værste krydstogtskibe, ifølge dens redaktører.

 

Nogle af områderne, hvor krydstogtselskaberne scorer ekstra penge fra kunderne er bl.a.:

Ekstra drikkepenge, mange store krydstogtrederier lægger ekstra drikkepenge på regninger for bl.a. spa-behandling eller køb af alkoholiske drikkevarer – selv om der allerede er lagt 15 % i drikkepenge oven i prisen for selve varen.

 

Transferbusser til og fra krydstogtskibet i fx Athen, Barcelona og Civitavecchia (Roms havneby) er ofte alt for høj, skriver guidebogen.

 

Valutaomveksling, nogle krydstogtrederier scorer også kassen når passageren ved krydstogtets afslutning skal betale sine køb ombord. Det sker ved at sætte en højere omvekslingskurs end hvad der betales i banker – dette opdager passagererne først når de får udtoget fra deres kreditkortselskab.

 

Besøg på kommandobroen, her beregner fx Princess Cruises sig 150 dollars for en rundtur til nogle af skibets områder, hvor passagererne normalt ikke har adgang, herunder kommandobroen.

 

Guidebogen giver også en vurdering af 285 krydstogtskibe – og kigger på 20 skibe, der mellem 2011 og 2014 indgår i rederiernes flåder.

 

Skrevet af redaktionen