S vil lægge afgift på flyrejser

Ifølge Berlingske Tidende vil Socialdemokraterne efter sommerferien fremlægge et skatteudspil, der blandt andet indebærer at alle danskere skal udstyres med et såkaldt CO2-kort. Kortet skal skatteborgerne bruge til at holde regnskab med, hvor meget CO2 den enkelte udleder. De, der bruger mindre end den fastsatte kvote, skal have penge tilbage, mens de som bruger mere, skal betale ekstra.

 

Blandt eksemplerne på forbrug, der skal registreres på CO2-kortet er flyrejser, og ifølge Helle Thorning-Schmidts spindoktor, Noa Reddington, kan man derfor tale om en egentlig beskatning af ferierejser. Spindoktoren vil dog ikke afsløre, hvordan Socialdemokraterne har forestillet sig at det personlige CO2-regnskab for skatteborgerne skal fungere i praksis, herunder hvordan myndighederne skal kontrollere om en flyrejse går til Mallorca eller f.eks. til Thailand.

 

Hverken hos S eller SF vil an i detaljer kommentere det kommende skatteudspil på nuværende tidspunkt. Udover at bekræfte, at danskere, der flyver meget, vil blive miljøbeskattet af deres flyrejser.

Skrevet af Christian Peschardt

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.