Så er der 4.000 Hilton-hoteller i verden

Hilton Shijiazhuang i Kina blev Hilton-hotel nr. 4.000 på verdensplan.

Hilton Shijiazhuang i Kina blev Hilton-hotel nr. 4.000 på verdensplan.

HOTELLER – Hilton Worldwide med alle sine varemærker har netop åbnet hotel nr. 4.000 – Hilton Shijiazhuang i den kinesiske Hebei-provins. På verdensplan er der ca. 1.000 nye Hilton-hoteller på vej med 176.000 værelser. Hiltons bonusprogram har nu mere end 34 mio. medlemmer.

 

Siden 2007 har Hilton på verdensplan åbnet over 1.100 nye hoteller og dermed forøget sin værelseskapacitet med en tredjedel.

Alene hotel nr. 4.000 – Shijiazhuang, hovedby i den kinesiske Hebei-provins – er det 35. Hilton i Kina. I Kina har kæden yderligere 120 hoteller på vej med over 42.000 værelser.

Norden fik sit første Hilton-hotel, da 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport åbnede 1. februar 2001.

Alene i år har Hilton Worldwide foreløbig indviet 100 hoteller verden over – yderligere 110 hoteller kommer til det berømte varemærke i løbet af dette år.

Koncernchef Christopher J. Nassetta fra Hilton Worldwide siger:

”Hiltons varemærker fortsætter med at se en enestående vækst i alle regioner verden over.”

Han glæder sig også over væksten i Hiltons loyalitets program, Hilton HHonors, som netop har rundet 34 mio. medlemmer – de står for over halvdelen af hotelkædens overnatninger.

Hilton Worldwide har indtil videre hoteller i 90 lande og territorier på seks kontinenter. Alene i USA er det største hotelselskab målt i antal værelser. 60 pct. af de nye Hilton-hoteller opføres udenfor USA.

Hiltons varemærker tæller i den fineste ende Waldorf Astoria og Conrad, som der nu er 46 af – og der er andre 26 på vej. Det seneste Waldorf Astoria i europa er Waldorf Astoria Berlin og The Caledonian i Edinburgh.

I næste række følger varemærket DoubleTree by Hilton, som der alene i år forventes at åbne endnu 60 af i 17 lande, her af findes DoubleTree ikke i seks af disse. Indtil nu er der 340 DoubleTree-hoteller verden over.

Selve kædens flagskib, Hilton Hotels & Resorts, er der nu 550 af – og endnu 140 på trapperne.

Hilton-kædens andre varemærker tæller Embassy Suites Hotels, Hilton Garden Inn, Hampton-hoteller, som der nu er 1.900 af og 300 flere på vej, Homewood Suites by Hilton og Home2 Suites by Hilton.