Sag mod Virgin for lang ventetid

Begivenheden fandt sted i Bradley International Airport i Connecticut, hvor flyselskabets Flight 001 fra London Heathrow blev tvunget til at lande på grund af dårligt vejr i Newark International Airport, hvor flyet skulle være landet.

 

Ifølge amerikansk luftfartslov kan det koste bøder op til 27.500 dollar pr. passager, hvis de tilbageholdes i flyet i mere end tre timer. Ifølge lufthavnens registreringer landede flyet klokken 20.23, men passagerer og besætning begyndte første at forlade flyet klokken 00.15.

 

Virgin Atlantic havde håbet på at kunne gennemføre sin flyvning, men passagererne blev i stedet transporteret til Newark i busser. Passagererne blev tilbudt vand, men ikke mad under deres ufrivillige ophold.

 

Men reglerne, som blev iværksat af Department of Transportation (DOT) i april, omfatter udelukkende amerikanske flyselskaber og indenrigsflyvninger. Alligevel mener DOT-sekretær Ray LaHood at Virgin Atlantic må imødese straf for at overtræde andre regler. Virgin er selv i gang med en undersøgelse af rapporter om, at flyets airconditioning ikke fungerede under det lange ophold.

Skrevet af Flemming Juul