Segway en stor succes

"Vi har en indtjening på over halvanden million kroner," fortæller direktør Uffe Folkmann fra ’Go Segway’, som kører guidede ture i hovedstaden, skriver epn.dk.

 

Uffe Folkmann har tidligere handlet aktier og investeret i ejendomme, hvilket gav økonomisk råderum til at investere i Segway-maskinerne, som han først oplevede på en ferie i Polen.

 

Segwayen er selvbalancerende og el-drevet. Når man læner sig frem, kører den fremad og hvis man læner sig tilbage, kører den baglæns.

 

Go Segway har opkøbt konkurrenten Funride ApS, ejer 36 maskiner og har 12 deltidsansatte. Der køres alle ugens dage otte til ti ture med op til 26 gæster på en tur.

 

"Vi har en meget god indtjening, som vi regner med at fordoble næste år", siger Uffe Folkmann.

Skrevet af Flemming Juul