Shoppingnyt i Bangkok

Det er stadig let at finde sko, tasker og bælter til lavpris på gademarkeder omkring Pratunam, og på weekendmarkedet Chatuchak kan man gøre gode secondhand-fund. Men Bangkok har rystet rygtet som kopivare-by af sig og etableret sig som en førende modehovedstad.

 

Der åbner hele tiden shoppingcentre, varehuse og modebutikker op i ’modedistriktet’ omkring Siam Square, hvor flere thailandske designere vinder indpas. Til efteråret åbner her også en H&M.

 

De moderne shoppingcentre har som regel aircondition og er velforsynet med restauranter, biografer og afslappende kropsbehandlinger som fx fodmassage.

Skrevet af Flemming Juul