Sidste dag med gamle pengesedler

pengeseddelI dag, onsdag, er den sidste dag man kan aflevere sine gamle svenske pengesedler i banken. Den 30. juni fik Sverige nye penge, og siden har man ikke kunnet handle med gamle 20-, 50- og 1000 kronesedler.

Fra 1. september kommer det til at koste 100 svenske kroner, at levere sedlerne til Riksbanken, Sveriges nationalbank. Ifølge Riksbanken er der fortsat 1,3 milliarder kroner i gamle sedler ude blandt befolkningen.

Anledningen til, at Sverige fik nye penge er, at de skal være sværere for kriminelle at kopiere.

På de nye sedler kan man se flere kendte svenskere. For eksempel på 20-kronesedlen, der har et billede af forfatteren Astrid Lindgren, 50-kronesedlen har et billede af sangeren Evert Taube og 1000-kronesedlen af diplomaten Dag Hammarskjöld.