Sidste flyvning med luftens konge hos Singapore Airlines

Singapore Airlines gennemfører 6. april særlig mindeflyvning mellem Singapore og Hong Kong for at markere pensioneringen af Boeing 747 fra Star Alliance-medlemmet flyflåde.

Singapore Airlines fly SQ747 fra Singapore til Hong Kong og SQ748 fra Hong Kong til Singapore flyves med selskabets sidste B747-400. Denne sidste kommercielle flyvning med B747 hos Singapore Airlines er nu til salg.

 

Udover 300 betalende passagerer har den sidste B747-flyvning også særlige Singapore Airlines-ansatte, der har arbejdet meget med flytypen, pressefolk og underprivilegerede børn.

“Det er ikke let at sige farvel til en flyvende legende som B747, der har spillet en vigtig rolle i at gøre Singapore Airlines til det globale selskab, vi er i dag,” siger selskabet koncernchef, Goh Choon Phong.

 

Der er meget mere om Boeing 747 hos Singapore Airlines på den særlige hjemmeside www.SIAjourneys.com 

 

Singapore Airlines modtog sin første Boeing 747 – en B747-200 – i juli 1973. Frem til april 1994 havde selskabet 19 eksemplarer af denne type.
Fra 1983 til 2001 fløj Singapore Airlines med 15 eksemplarer af Boeing 747-300, mens selskabet siden 1989 har haft 42 eksemplarer af Boeing 747-400, typen der nu som den sidste udfases.
Singapore Airlines’ flagskib har siden 2007 været den endnu større Airbus A380, som selskabet var søsætningskunde for.

 

Singapore Airlines kan i øvrigt til oktober i år fejre 40 års jubilæum – fem år senere åbnede selskabet på Københavns Lufthavn, som det stadig betjener som eneste lufthavn i Norden med tre ugentlige B777.

 

Singapore Airlines vil gennem året fejre sit 35 års jubilæum i Danmark. Mens selskabet i dag flyver direkte mellem Singapore og København, blev den første rute fløjet med en Boeing 707 med mellemlandinger i bl.a. Teheran, Dubai, Abu Dhabi, Colombo og Maldiverne, på vej til Singapore.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten