Sikkerhedsrapport syltes

Jyllands-Posten skriver ifølge business.dk, at advarslerne kommer i en rapport, bestilt af EUs luftfartsorganisation, EASA, som fastslår at de gældende hviletidsregler for piloter øger risikoen for flyulykker.

 

Piloternes lange vagter på 10-12 timer øger ifølge rapporten risikoen for ulykker med 170% og hvis vagten udstrækkes til 13 timer eller mere er risikoen forøget med 550%, og på den baggrund opfordrer rapporten til at fjerne muligheden for at arbejde op til 14 timer om dagen.

 

Mogens Holgaard, der er formand for piloterne frygter, der skal en ulykke til, før politikerne griber ind. Han føler også, at ministerens holdning tyder på. at flyselskabernes lobby-virksomhed er meget stærk, og at rapporten syltes.

 

Lars Barfoed mener, at det er bedre med fælles EU-regler og han vil tage rapporten op i EU, men han vil ikke som dansk transportminister give garantier for, at rapporten ikke kommer til at ende i en skuffe.

 

Skrevet af Flemming Juul