Skærpet kontrol i britiske lufthavne

Den britiske indenrigsminister har dikteret øget kontrol i britiske lufthavne efter forsøg på at sende sprængfarlige genstande med rutefly.

Det har passagererne også mærket i form af grundigere undersøgelser end tidligere. Det betyder igen langsommere ekspedition.

Håndbagen tages op af tasker og undersøges, og det er forbudt at medbringe tonerpatroner større end 500 gr. Alle løse genstande skal ud af lommerne ved gennemgang i sikkerhedskontrol, og ligesom i USA er der grundig ekstra kontrol for mange med håndsøgere til scanning.

Formanden for de udenlandske ruteselskaber, Mike Carrewice, finder de nye tiltag i orden, indtil man har fundet en mere permanent fremgangsmåde.

Samtidig har de britiske myndigheder forbudt al uledsaget luftfragt fra Yemen og Somalia.

 

Skrevet af redaktionen