Skåne vil tiltrække danske møder og kongresser

Øresundsbron.

Langsigtet satsning på at få danskerne til at lægge konferenser, kurser og teamwork-arrangementer i Skåne.

Det er Tourism in Skåne sammen med destinationer og forretningspartnere, som nu indleder en satsning på at styrke Skånes position som mødested for danskerne, skriver travelreport.se.

”Ved forårets og forsommerens møder med de danske mødeplanlæggere har vi oplevet, at vores mangfoldighed med mulighed for spændende arrangementer har en stor ’wow-faktor’”, siger Jeanette Innala, forretningsudvikler på Tourism in Skåne.

Det grundliggende og koordinerende arbejde står Tourism in Skåne for mens de enkelte kampagner, workshops og præsentationsrejser arrangeres og finansieres sammen med samarbejdspartnere, det vil sige destinationer, hoteller, konferenceanlæg og aktivitetsarrangører. En del av aktiviteterne i Danmark gennemføres i nært samarbejde med Visit Sweden i København.