Skat scorer millioner i lufthavnen

Ifølge DR Nyheder er rekordbeløbet 352.000 kroner i kontanter hos en rejsende med skattegæld og ifølge viceskattedirektør Jørgen B. Madsen er der tale om penge, som ellers ikke ville være inddraget i skat, skriver borsen.dk.

Når pengene er fundet i lufthavnen bliver det undersøgt, hvor de kommer fra, og det involverer ofte både kommuner, arbejdsdirektorat og politi.

Hertil kommer, at Skat snart kan se frem til at benytte den første af tre ’pengehunde’, som er optrænet til at snuse sig frem til kontanter.

Selv om man rejser med god samvittighed og ’rene’ penge skal man være opmærksom på, at man højst må medbringe ca. 75.000 kroner i kontanter. Har man mere med skal man orientere Skat.

 

I 2009 blev det behandlet 129 sager med et samlet indhold på 47 millioner kroner, hvor rejsende ville rejse ud af landet med flere kontanter end de tilladte.

Skrevet af Flemming Juul