Skiløb og lune strande på samme ferie

sierra_nevada_002Det lader sig gøre i spanske Sierra Nevada, hvor de højeste snedækkede tinder kun ligger 27 km fra byen Granada.

Skisportsstedet i Sierra Nevada byder på 124 pister på i alt 106 km og i ethvert tænkeligt niveau, heriblandt syv sorte bakker og en snow park.

Danske børnefamilier kan benytte Sierra Nevadas skiskole og besøge forlystelsesparken i 2.100 meters højde og byder på bl.a. snerutsjebaner, hoppeborge og bueskydning. Skisportsstedet har også en legestue med børnepasning af uddannet personale.

Men det, der adskiller Sierra Nevada fra andre skisportssteder, er det imponerende udvalg af turistattraktioner i umiddelbar nærhed. Dette betyder, at man kan kombinere nogle dage i sneen med en smuttur ud til kysten, hvor man kan nyde den lune kyst, spille golf eller besøge kulturelle seværdigheder.

Kun 90 minutters kørsel fra skibakkerne ligger nogle af Granadas sandstrande ved byen Motril. Man kan også benytte sig af muligheden for en udflugt til Granada med eventyrlige Alhambra i det behagelige vinterklima på Costa del Sol med en gennemsnitstemperatur på 17°C.