Skilt på kufferten er guf for tyveknægte

Ifølge nordjyske.dk er der eksempler på tyveri af navneskilte i Aalborg Lufthavn, hvilket er blevet fulgt op af indbrud i ejermandens bolig. Det står jo på navneskiltet, hvor ejeren bor, og tyven er sikker på, at vedkommende er bortrejst, skriver ekstrabladet.dk.

 

I øvrigt anbefaler flyselskaber, at kunderne anbringer en seddel med navn og relevante adresser inde i kufferten, så ejeren kan findes selv om adressesedlen er forsvundet fra håndtaget.

 

Det er også en god idé ikke at låse kufferten med nøgle eller kode. Den kan altid brydes op, og det sker for eksempel, hvis myndighederne finder det nødvendigt under et rutinecheck efter for eksempel sprængstoffer.

Skrevet af Flemming Juul