Sløret kænguru-foto gav ballade for Australiens Turistråd

australsk kænguruSOCIALE MEDIER: Tourism Australia får hug efter det lagde foto af en kænguru på sin Facebook-side, hvor man havde sløret dyrets kønsdele. Selv siger turistrådet, at det var forsøg på at være sjov.

Billedet af hankænguruen på ryggen har fået over 30.000 ”likes” på hjemmesiden – men også mange kommentarer til de slørede kønsdele. I alt er billedet kommenteret over 1.500 gange.

En skrev: ”Hvor latterligt at sløre dette foto, hvor mange synes dette er noget seksuelt?”

Omtalen af den ”slørede kænguru” har givet så megen omtale, at det kan vise sig at være en af det australske turistråds bedste input i lang tid.

En talsmand fra Tourism Australia siger til avisen The Australian, at sløringen var ment som en joke.