Sociale medier er ikke en salgskanal

En ny undersøgelse af ferieplanlægning er gennemført i 13 lande og giver interessante resultater om de sociale mediers betydning, når ferien skal planlægges. Undersøgelsen er gennemført af den internationale markedsundersøgelsesvirksomhed Text100.

Undersøgelsen viser, at de sociale medier har stærk påvirkning når det handler om planlægning og inspiration, fordi de har en vigtig rolle med udveksling af erfaringer. Men når tiden er inde til, at penge skal skifte hænder, ændrer billedet sig. De ferierejsende bruger typisk ikke de sociale medier som led, når der skal bookes fly, hotel eller billeje.

Undersøgelsen hviler på interviews med 4.600 rejsende fra lande som Australien, Kina, Frankrig, Indien, Malaysia, Sydafrika og USA. Hver af de interviewede havde været på mindst en rejse det forløbne år, eller havde planer om ferierejse i nær fremtid.

Yngre rejsende under 34 år var stærkt indstillet på at benytte Facebook for at få ferieidéer og 87% af dem har gjort det, mens halvdelen af de adspurgte benyttede andre medier som Pinterest eller Twitter til inspiration.

De holder også kontakt med de sociale medier under ferien – 68% ved brug af mobilt udstyr. Det var vigtigere end at bruge udstyret til fotografering (43%) eller tjek af nyheder (20%).

52% udsender fotos fra deres rejser og 24% skriver anmeldelser – hovedsageligt positive.

63% vælger feriedestination gennem personlig anbefaling fra familie og venner, mens 55% beslutter sig på basis af forskellige websites. Her er sites med anmeldelser de mest populære, fulgt af professionelle guide-sites.

Men når det kommer til booking, er de mere traditionelle metoder foretrukket. Online bureauers websites, rejsearrangørers websites er mest populære fulgt af direkte booking direkte på hotellernes eller flyselskabernes egne hjemmesider.

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.