Solid passagervækst for Norwegian

norwegianNorwegian fik en usædvanlig høj passagervækst i april takket være åbning af to nye baser i England og Spanien og start på flere nye ruter. 1.710.279 passagerer fløj med lavprisselskabet i april, hvilket er 364.986 flere end i april sidste år – en stigning på 28%.

ASK steg med på 40% og RPK med 36%. Belægningsprocenten blev 73,2, hvilket er 2,2 procentpoint lavere end april sidste år.

Trafiktallene er påvirket af, at påsken faldt i marts i år, og af at Norwegian åbnede flere nye ruter og satte meget ny kapacitet ind i markedet. Flytilbuddet i Danmark og Finland blev næsten fordoblet og i Norge og Sverige blev produktionen øget betydeligt. Norwegian flyver nu blandt andet 10 nye direkte ruter ud fra London Gatwick, hvoraf flere er helt uden om Norden. I april havde Norwegian 10 flere operative fly end foregående måned.

”Det er glædeligt, at ruterne, vi netop har åbnet i helt nye markeder, er blevet modtaget så godt. Trafikudviklingen er som forventet og helt i tråd med vores strategi om at etablere os i nye markeder for at møde den stærke konkurrence. I en startfase er det ventet, at vi vil se stærk øgning, kraftig passagervækst og noget lavere priser. For os er det vigtigt, at kunderne prøver os og bliver bekendt med os. Så kommer de tilbage og udgør et trofast kundegrundlag fremover,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.