Solid passagervækst for Norwegian

Passagervæksten fortsatte i oktober med en stigning på 9% i forhold til samme måned sidste år.

1.646.938 passagerer fløj med Norwegian og RPK steg med 11%, mens kapaciteten steg med 15%. På indtægtssiden er tallene også positive med en stigning i RASK på 4%. Belægningen var 78% i oktober.

”Jeg er meget tilfreds med månedens trafiktal og specielt med, at enhedsindtægterne fortsætter med at stige. Passagervæksten betyder, at vores tilbud om flere ruter til endnu flere destinationer er blevet rigtig godt modtaget af kunderne,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

Norwegian opererede 99,3 pct. af de planlagte flyvinger i oktober, hvoraf 86,9 pct. afgik til tiden.