Solstole tilbage på Phukets strande

Mange turister har været skuffede over, at myndighederne fjernede alle solstolene på øens strande. Nu er de ved at vende tilbage. I den forløbne weekend blev der opsat 168 stole på Karon Beach. Det samme på Kata Beach.

”Begge steder pakkes stolene sammen om aftenen, men de flyttes ikke væk fra selve strandområdet”, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies. Endnu er de ’gamle’ stole ikke dukket op igen i Patong og Kamala – her må de solhungrende fortsat klare sig uden.

Også gæsterne på White Sand Beach i Khao Lak kan igen slænge sig i de solstole, der eller har været væk i snart to år.