Sommerferien planlægges i julen

På spørgsmålet ”tror du, at du og din familie vil bruge tiden mellem jul og nytår til at planlægge næste års sommerferie”, svarer omkring en tredjedel af undersøgelsens 2.000 deltagere ja. Omkring 40% svarer desuden bekræftende på, at de på et eller andet tidspunkt har prøvet at bestille en kommende sommerferie midt i juledagene.

 

De fleste dog først sommerferien 1-2 måneder før afrejse, mens 27% som regel bestiller 3-4 måneder før, de skal af sted.

 

Det er især i aldersgruppen 36-45 år, der bestilles sommerferie mellem jul og nytår.

 

Salgs- og marketingdirektør hos Falk Lauritsen Rejser, Søren Buchbjerg:

”Undersøgelsen bekræfter, at mange danskere samles om rejseplanlægning i jule- og nytårsdagene. For nogle er det blevet en hel tradition. Hvor rejsekataloger før var den primære informationskilde, sidder de fleste i dag med en bærbar, en Ipad eller en tablet. Så traditionen er ikke ændret, men værktøjerne er skiftet ud.”

Skrevet af Flemming Juul