Sommerhuse er alt for dyre

Her lige op til påsken, der er højsæson for sommerhushandel, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark, at man bør se tiden an og nøjes med at leje sommerhus på grund af den usikre økonomiske situation, skriver borsen.dk.

Ifølge en analyse fra Realkredit Danmark, kan man leje et gennemsnitshus for 5.000 kroner om igen i 11 uger for det samme beløb, som man skal betale årligt for huset ved den allerbilligste finansieringsform.

 

Sommerhusene er i dag 35% dyrere end parcelhusene pr. kvadratmeter og det er der ifølge professor i finansiering ved CBS, Finn Østrup, ingen rationel forklaring på. Han opfordrer potentielle kunder til at passe på.

 

Samtidig er der flere sommerhuse til salg end nogensinde og liggetiden for et sommerhus er for tiden i gennemsnit knap 400 dage, hvilket indicerer, at prisniveauet hviler på en prisboble.

Skrevet af Flemming Juul