FLYSIKKERHED: På verdensplan er 20.000 på FBI’s no-fly-liste fordi de forbindes med terror. Men det er i strid med USA’s forfatning uden at informere dem om årsagen eller give dem chance for at klage, siger en føderal domstol i delstaten Oregon.
”Den amerikanske liste over personer, som nægtes adgang til passagerfly, mistænkt for forbindelser til terrorvirksomhed, er i strid med USA’s forfatning.” Sådan lød kendelsen forleden fra domstol i delstaten Oregon.
Dommer Anna Brown skriver i sin kendelse, at den såkaldte “no-fly list” er grundlovsstridig fordi den ikke giver folk på listen mulighed til at bestride, at deres navn er på listen.
Sagen blev indbragt for retten af 13 amerikanske muslimer. De blev nægtet adgang til passagerfly fordi deres navn var på listen.