Spanair dybt afhængig af oliepris

Spanairs managing director Marcus Hedblom understreger i et interview i avisen Cinco Dias, at selskabets overlevelse afhænger af, at olieprisen på det internationale marked er under USD 120 og at selskabet desuden er afhængigt af en aftale omkring personalenedskæringer med 1.100 medarbejdere, hvilket svarer til 25% af de ansatte.

 

Han understreger, at deadline for en aftale med fagforeningerne er 14. september.

 

”Spareplanen for Spanair indeholder elementer, som er særdeles ubehagelige, men nødvendige. Der er ingen plan B. Hvis ikke medarbejdernes organisationer understøtter spareplanen, vil vi fortsat sætte penge til”, siger han.

 

 Selskabet fremlægger sit halvårsregnskab på torsdag. I årets første kvartal, var der et tab på en million Euro.

Skrevet af Flemming Juul