Spar tid og penge på lufthavnsforbindelsen

For eksempel Gatwick Express i London tilbyder store rabatter, hvis man booker billetten online. (Foto: FDM travel)

For eksempel Gatwick Express i London tilbyder store rabatter, hvis man booker billetten online. (Foto: FDM travel)

I stedet for at bruge penge på taxi fra lufthavn til city kan man stige på et lufthavnstog til en brøkdel af prisen. Det viser en oversigt, FDM travel har lavet om offentlig transport fra udvalgte lufthavne.

”Det er nemmere end mange tror, og så er det næsten altid billigst. Selv i London, hvor priserne på kollektiv trafik er høje, er der mange penge at spare, hvis man køber billet online, rejser i en gruppe eller udenfor myldretiden. Flyver man til Gatwick, viser vores pristjek, at en gruppe på fire kan spare op til 50% med Gatwick Express ved at købe billet hjemmefra”, siger Jan Lockhart, adm. direktør hos FDM travel.

Også andre europæiske lufthavne har billige transportmuligheder. I Barcelona, kan man på 35 minutter komme fra lufthavnen til centrum med Aerobus for knap seks Euro. Fra Leonardo da Vinci lufthavnen i Rom kører Leonardo Express hvert 30. minut, og på mindre end en halv time er man i centrum for 14 Euro. Det koster over tre gange så meget i taxa.

På www.fdm-travel.dk/europa/storbyferie/ har FDM travel lavet en oversigt med udvalgte eksempler fra nogle af de mest populære destinationer.