Spies ’lænser’ Bornholm for 1% af indbyggerne

spies bornholmTorsdag den 2. oktober gør Spies et kraftigt indhug i Bornholms befolkning. To Airbus A321 fra Thomas Cook Airlines letter fra øen mod Antalya og Heraklion med 422 af øens 40.096 indbyggere.

Produktchef Carlos Cebrian: ”Hvis vi på én dag skulle flyve én procent af alle københavnere på ferie, vil der være tale om over 12.500 personer, og vi skulle anvende 60 A321 med plads til hver 211 passagerer”.

Næste sommer indsætter Thomas Cook Airlines sin helt nye A321 med ekstra benplads og ergonomiske stole.

”Ligesom i år planlægger vi otte afgange fra klippeøen med i alt 1.696 gæster. Det er næsten 750 flere end i 2013. Vi flyver også i 2015 til Mallorca, Rhodos og Antalya, og så arbejder vi på at præsentere et nyt rejsemål”, fortæller Carlos Cebrian.