Spies udskifter Egypten med Gambia

Gambia.

Gambia.

Den store danske charterarrangør sætter for alvor Egypten ‘på hold’. Oprindeligt var planen en genåbning til oktober, men nu er den udsat til efter nytår, så 7.000 af Spies’ gæster må finde andre sol-destinationer.

”De fleste af efterårets rejser til Egypten var planlagt til en uge, så Thailand og Caribien med lange flyvetider er ikke oplagte alternativer, men det er til gengæld Gambia, hvor vi har repremiere til efteråret. Her er sol og varme og meget at opleve uden for hotellerne – ligesom i Egypten”, siger kommunikationschef Torben Andersen.

”Indtil sommersæsonen slutter i oktober, tilbyder vi sol og varme i landene omkring Middelhavet. Derefter starter vintersæsonen, hvor Egypten og De Kanariske Øer normalt er de mest ’nærliggende’ rejsemål med sol og varme. Vi har kæmpet hårdt om flere landingstilladelser og de sidste hotelsenge på De Kanariske Øer, men har fået så mange, at vi frem til nytår kan omlægge vores Egypten-fly til Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura”, slutter kommunikationschefen fra Spies.