Spildevand bliver på Bornholm

Som et af de første rederier på Østersøen tilpassede Bornholmstrafikken sig allerede i 2008 til havnefaciliteterne i Rønne for at kunne tage imod færgernes spildevand. Til gavn for Østersøens dyre- og planteliv efterlader rederiets færger derfor i dag sit affaldsvand i Rønne i stedet for at spule det ud i havet.

 

I 2007 opfordrede Verdensnaturfonden WWF rederier som sejler på Østersøen til at efterlade sit spildevand i et modtageanlæg i land. Bornholmstrafikken tog idéen til sig og siden 2008 har de traditionelle færger M/F Hammerodde og M/F Dueodde skånet Østersøen. Hurtigfærgen H/F Villum Clausen er konstrueret til det og har sendt sit spildevand i land siden færgen søsattes i 2000.

Skrevet af Flemming Juul