Stærk vækst for WTM i år

WTM tilskriver en stor del af væksten til besøgende under ’My Invitations’ systemet, som fandt sted mandag den 8. november, den første dag på den fire dages messe. Åbningsdagen er ren invitationsdag, som giver udstillerne mulighed for at invitere deres vigtigste kontakter.

De første opgørelser viser en vækst i forhold til sidste år på messens første dag på 22% til 6.700 købere. Besøgstallet for den 9. november steg med 18% til lige knap 17.000 og den 10. november med 16% til knap 13.000.

WTM 2010 fik besøg af 47.719 branchefolk, hvilket er 4,7% flere end sidste år og der var over 5.000 udstillere.

Skrevet af Flemming Juul