Feriesæsonen står for døren og budskabet er klart: Stop med at støtte mishandling af dyr! Undlad at betale for at se dyr underholde.
Direktør for WSPA Danmark, Gitte Buchhave: ”Mange turistattraktioner markedsføres med at de er for dyreelskere, og med misledende informationer om at dyrene trives.”
Dyremishandling, man især bør undgå på sin ferie:
Delfinarier: Delfinerne ser på overfladen glade ud. Virkeligheden er skræmmende: De fleste dør af stress i løbet af få år. Deres gennemsnitslevetid i fangenskab er ca. tre år. I naturen lever delfiner i 30 – 50 år.
Besøg ikke i shows med vilde dyr: Underholdningsshows med aber, krokodiller, bjørne og tigre tvinger oftest dyrene til fremvise unaturlig adfærd. Dyrene holdes ofte under kummerlige forhold og trænes inhumant.
Elefanter behandles ofte dårligt i deres fangenskab, langt fra deres naturlige livsbetingelser.
Tyrefægtning: Den langsomme og smertefulde likvidering af tyren kamufleres som underholdning af kulturel værdi.
At blive fotograferet med dyr: Mange af disse dyr er taget fra naturen, deres mødre er dræbt og de lever ofte under kummerlige forhold.
WSPA sætter igen i år fokus på at øge danskernes viden om dyremishandling på ferien. Formålet er at hjælpe danskerne til at være på vagt over for ferietilbud der indeholder mishandling af dyr.
Der er mere info om på hjemmesiden: http://www.facebook.com/l/d5c8fQrmX9TJi78KlnFCZZnBMGg;wspa.dk