Stadig flere rejsende til København

Antallet af udenlandske turister i København vil stige til 5 mio. Syv procent flere end de 4,7 mio., der besøgte byen i 2011, viser ny undersøgelse fra MasterCard, som også forudser vækst på 12 pct. i udenlandske turisters forbrug i København til i alt 28 milliarder kr.

 

Især turister fra Norge, Sverige og England rejser til København, og det er også dem med de højeste forbrug.

 

London modtager på verdensplan flest udenlandske turister. Næsten 17 mio. forventes at besøge London i år.

 

London er også danskernes foretrukne destination. 342.000 danskere forventes i 2012 at bruge 1,6 milliarder kr. i London. Danskerne forventes at bruge flere penge i Paris og Stockholm, som med 269.900 og 199.300 besøgende er de storbyer, danskernes besøger næst- og tredjemest.

 

MasterCards undersøgelse forudser en stigning på 5,7 pct. i turister på verdensplan og en stigning på 10,6 pct. i forbrug for de 20 højest rangerede byer i indekset. Selvom London, Paris og Bangkok dominerer listen over verdens mest besøgte byer, forventes antallet af besøgende at stige over 20 pct. i 2012 i Rio og Tokyo.

Skrevet af redaktionen