Stærk passagervækst hos Norwegian

norwegian1.530.411 passagerer fløj med Norwegian i janua, en stigning på 24% sammenlignet med januar sidste år. RPK steg med 50%, mens ASK steg med 45%. Belægningen var 74,8% – en stigning  2,6 procentpoint.

”Jeg er meget tilfreds med, at vi en lavsæsonmåned fylder flyene godt selv med en kraftig kapacitetsvækst. At over 1,5 millioner vælger at flyve med os viser, at vores lave priser og nye fly er vigtige for valg af flyselskab,” siger adm. direktør Bjørn Kjos.

I januar fik lavprisselskabet leveret to fabriksnye Boeing 737-800 af i alt 15, der skal leveres i 2014. Desuden får selskabet fire nye Boeing 787 Dreamliners i løbet af første halvår.