Stagnation for lavprisselskaber

Undersøgelser tyder på at lavprisflyselskaberne i Europa vil øge deres markedsandel fra 38 til 52% frem til 2020, men nu er det ikke længere tocifrede vækstrater hos de største og mest velpositionerede selskaber.
For både easyJet og Ryanair blev passagervæksten lidt over 6% i august. Det er lavere end august i tidligere år, da begge lavprisflyselskaber har kunnet fremvise tocifret vækst.

easyJet og Ryanair vokser imidlertid fortsat, selv om væksten er bremset noget op: I august havde easyJet over 5,5 millioner passagerer, mens Ryanir havde over 8,1 millioner. Det er månedsrekord for Ryanair.

Omkring 6% vækst betyder, at de to lavpriskonger har omtrent samme vækstrate som de traditionelle ruteflyselskaber for tiden.

Skrevet af Flemming Juul