Staten på vej mod nye hotelaftaler

Danske hoteller, som ønsker en aftale om statens rejser kan godt begynde at varme op. Efter hvad takeoff.dk. erfarer, vil der komme nye aftaler i udbud i begyndelsen af august med start fra årsskiftet, når de nuværende udløber.

 

Udbudsmaterialet forventes at blive delt op i geografiske områder, og normalt ligger aftalerne i hotelklasse tre og fire for både rejser og mødevirksomhed. Hvilke områder, der er tale om vil fremgå af udbudsmaterialet, som forventes at være klar i begyndelsen af august.

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Økonomistyrelsen på statens vegne er ret så prisbevidst. De økonomisk mest fordelagtige tilbud kan forventes at blive leverandør på aftalen.

 

For at være klar i starthullerne er det en god ide at følge med på www.statensindkob.dk

 

Skrevet af redaktionen